Robot svejser sig til store besparelser: Dana Tank sparer 500.000 kr. årligt

Dana Tank har investeret i en kollaborativ svejserobot, CoWelder, som kører på en tre meter lang magnetskinne og gør det muligt for mennesker og robot at arbejde side om side. 

Investeringen, der blev vurderet gennem et MADE Kickstartprojekt i samarbejde med Teknologisk Institut, har forbedret arbejdsmiljøet og givet en årlig besparelse på 500.000 kr. Automatiseringen har fjernet monotont arbejde, reduceret belastende arbejdsstillinger og gjort det lettere at håndtere varierende produktionsbehov.