PED2014/68/EU

Dana Tank er certificeret i henhold til EU’s trykbærerdirektiv PED 2014/68/EU, Modul H – en fuld kvalitetsstyringsgodkendelse for design, fremstilling og endelig inspektion af trykbærende udstyr.

Certificeringen bekræfter, at vores processer lever op til EU’s højeste krav til sikkerhed og kvalitet. Det betyder, at vi kan CE-mærke vores beholdere og tanke uden ekstern inspektion for hvert enkelt produkt – fordi vores kvalitetssystem er godkendt og løbende overvåget.

Kunder får dermed dokumenteret sikkerhed, sporbarhed og kvalitet – leveret af en producent med godkendt systemansvar for hele produktionsforløbet.